Hjem / Noveller / BDSM / Henslængt månesyge

Henslængt månesyge

Det er nat. Regnen pisker mod ruderne. Jeg venter. Venter på at himlen skifter mening og tørrer sine tårer. Jeg går ud på altanen og åbner altanvinduet. Luften er skiftevis varm og kold. Som om kulden bor i nattens mørke. Men vinden, der strejfer mine arme, er lunken og varm. Den sniger sig op og ned ad min nakke som et hviskende åndedrag. Det er mørkt. Så mørkt at jeg end ikke kan finde mine tanker.

I det samme bryder måneskinnet skyernes facader. Nattelandet ligger blottet i et sølvlignede magisk tæppe.

Jeg gisper, ånder tungt ud. Jeg mærker min ånde kolde på mine arme, da jeg læner mig ud ad vinduet. Jeg tænker på ham. Klokken nærmer sig 01:00. Tiden nærmer sig alt for hastigt, og jeg kan ikke bære det.

Er ikke klar til at stå ansigt til ansigt med ham. Kigge ind i de klareste blå øjne, der skjuler dystre hemmeligheder, som jeg ikke vil vide – Vil, vil ikke.

Jeg husker med stærk erindring den blå flamme, der syntes at danse i hans øjne. Et vidne om noget dystert, magisk. Noget jeg ikke kender til, men aner. Jeg kan mærke det langt ind under huden. Følelsen er farlig. En farlighed, som jeg kun kender alt for godt. Men jeg ved dog ikke, hvorfra jeg kender den. Den er der bare Som en del af ham, en del af mig.

Jeg forestiller mig, at han står foran mig. Høj og mørkhåret. Med det sorte jakkesæt, der støver i luften. Han sukker åndeløst og kigger op. Møder mit flagrende blik. Han vil noget. Jeg vil ikke. Og alligevel vil jeg. Det er et paradoks, der altid må slås i mig. Han løfter måske den ene hånd og rækker ud efter mig. Måske træder jeg nervøst et lille skridt tilbage, og han kørtegner min kind. Blidt og nænsomt, som vil han sige, at han ikke vil mig noget ondt, og samtidig hviler hans granskende blik på mig.

Han trykker en negl ned over min kind. En elektrisk smerte farer igennem min hud. Jeg blinker, og mærker derefter en varm streg henover min kind. Jeg har fået en lang rød rift, som et tegn eller varsel.

Jeg vågner op af mine fantasier, og ser at klokken nu er 00:30. Jeg må hellere tage afsted og hente ham.

Jeg slukker lyset og lader værelset ligge badet i henslængt månesyge.

Jeg nærmer mig banegården med små hastige skridt. Jeg prøver at ryste nervøsiteten af mig. Hold op, siger jeg til mig selv. Der er jo ikke noget at være bange for.

Jeg nærmest svæver hen over asfalten med mine hastige skridt.

Jeg bæres af nervøsitetens og spændings kraft. Luften sitrer omkring mig, og mine hurtige skridt runger i mørket. Inden jeg går ind, prøver jeg med rystende hånd at tænde en smøg Men det lykkedes ikke.

Klokken er blevet 01:15. Han står i hallen med ryggen til. Da han hører mine skridt runge hen over gulvet, vender han sig. Hans øjne skinner igennem mørket. Rammer mig med fuld kraft.

Jeg gisper åndeløst og standser en meter fra ham. Jeg kigger ned i gulvet. Leder efter faste punkter i intetheden. Stilheden imellem os er larmende. Den siger alt, hvad der skal siges. Alligevel ser jeg op.

Der går et sekund. Et minut. Måske evigheder. Jeg ved det ikke. Men så smiler han. Fortryllelsen falder til jorden, men varmen i ord og smil får lov at leve. Jeg lyser op, smiler ham med glæde i møde. For han har i sandhed et smukt, blændende smil.

Natten er anderledes på en tom banegård. Luften står stille, og enhver bevægelse virker larmende.

Han omfavner mig, kysser mig på panden og tager mig i hånden, smiler til mig.

– Skal vi gå, spørger han. Jeg nikker tavst og vi begynder at gå ud mod natten. Jeg spørger om, hvordan hans dag er gået, og han begynder ivrigt at fortælle. Jeg lytter stiltiende men intenst. Griner på de rigtige tidspunkter og kommer med en kommentar hist og pist. Alt imens følger jeg hans bevægelser, hans øjne og lytter nøje til hans latter. Jeg prøver at følge hans væremåde, at bevæge mig i hans tankespind. Men det er svært. Endnu engang taber jeg spillet. Jeg opgiver, og lader tingene være, som de er: uforudsigelige.

Så står vi pludselig uden for min dør. Et smil spiller om hans læber. Ganske kort. Næsten umærkeligt. Måske var det bare noget, jeg drømte. Kom indenfor i min ydmyge bolig siger jeg og griner. Nattelyset strømmer ind ad vinduet nu. Dette mærkelige nattelys.

Jeg lader ham komme indenfor og giver ham en lille rundvisning. Ikke at der er meget at se; Et rimeligt stort køkken, to altaner, plus min lille stue.

– Her er da lækkert, siger han og smiler. Han sætter sig ned. Og rejser sig så pludseligt i igen. Han er høj, meget høj, godt to meter. Så jeg føler, at jeg næsten forsvinder ved siden af ham. Jeg krymper i skyggen af ham. Jeg ler nervøst, og han spørger:

– Du skulle vel aldrig have en kop kakao parat? Jeg rødmer dybt. Bliver skiftevis varm og kold over det hele. Jeg står længe stille, uberørt, men til sidst vover jeg at løfte blikket. Jeg ser, at hans blik borer sig ind i mig, og jeg farer nærmest sammen.

– Tja, det var jo det, siger jeg tøvende og smiler svagt. Jeg tror, at jeg har glemt det. Han kigger undersøgende på mig som for at veje og måle mine ord. Sådan står han længe. Alt imens jeg i et væld af en ordstrøm prøver at forklare. Jeg vidste det jo godt. Han havde sagt på forhånd, at hvis jeg glemte kakaoen, ville jeg fortryde det. Og det havde gjort mig nysgerrig. Og han vidste det også. Vidste, at jeg vidste. Jeg gjorde det med vilje.

Han går hen over gulvet og standser foran mig. Han løfter en finger og lægger den under min hage. Trækker mit hoved op, så jeg er tvunget til at se ham i øjnene. Han smiler ikke længere. Hans ansigt røber intet. Jeg ved intet. Kan ikke bryde denne spindelvævsagtige magi, der hænger omkring ham. Tankerne står stille i mit hoved. Alting står stille. Så slipper han mig.

Tankerne flyver i sindssyg fart i mit hoved. Jeg føler mig svimmel. Angst, nervøs og dødhamrende liderlig på en nervepirrende måde.

Så rækker han armene ud imod som for at sige “kom”. Og jeg træder hastigt ind i hans favn.

Bagefter lister jeg ud i køkkenet og laver kakao. Jeg slap vist godt fra det, tænker jeg. Vi sætter os over for hinanden og sludrer videre, som om intet er hændt. Men indimellem kommer han med nogle bemærkninger, som gør mig forvirret og forvandet nervøs. De pæne er ofte de værste, siger han for eksempel. Og han ser ud til at more sig. Det er katten efter musen. Ilden danser lystigt i hans øjne.

Det virker øjeblikkeligt. Måske endda lidt for godt. Nok kan jeg lide dette spil, men jeg bliver også for alvor nervøs på et tidspunkt, jeg kender ham jo egentligt ikke. Jeg har lukket en fremmede ind i mit hjem. Alligevel pirrer det mig. På en sær støt og rolig måde. Som en langsom ild, der brænder op igennem min krop.

– Hvad tænker du på? spørger han. Jeg smiler til ham. Piller lidt ved et støvfnug på bordet. Uret tikker. Alt for langsomt. Og stilheden er tung og ubarmhjertig.

– Tja, ikke noget, siger jeg og griner nervøst.

Det lyner gennem luften med ladet elektricitet imellem os. Spillet er i fuld gang, og han nyder det tilsyneladende. Han rejser sig i den knitrende tavshed og bevæger sig over til mig. Han sætter sig ved siden af mig på sengen. Smiler. Kærtergner min kind. Min hals. Blidt og dog så foruroligende. Hans hænder bevæger sig om mod min nakke.

Hans greb bliver lidt mere fast, og pludseligt tager han hårdt fat i mit hår. Så hårdt, at smerten er lammende. Jeg kan ikke bevæge mig. Han tvinger mit ansigt om imod sit. Kigger mig dybt i øjnene, imens han langsomt taler til mig med en stille og dyb stemme, der hvisler som løv i mit hår, på min hals og ud for mit ansigt.

Jeg er sikker på, at du spekulerer på, hvad der skal ske nu. Min vejrtrækning er blevet mere hæs og hvislende nu. Jeg føler, at han kigger tværs igennem min sjæl. Og jeg kan igen ikke bære det. At mine urgamle hemmeligeder træder frem i lyset foran ham. Det lyser ud af mine øjne og taler igennem stilheden. Langsomt, uendeligt langsomt, bevæger hans blik sig sultent ned over min krop. Skamløst åbenlyst. Han vil have mig.

Begæret taler hæst i luften. Hvisker tungt i vores åndedrag. Og han vil ikke slippe mig. Hans greb i mig er uendeligt. Jeg lader mig hengive i hensynsløst urgammelt lyst. Smager hans salte sved, der langsomt træder frem på hans hud, da han holder fast i mig. Følelsen af at være fanget tænder mig voldsomt. Jeg kan næsten ikke trække vejret af liderlighed. Pludseligt kigger han fast på mig, som vil han udrydde alle tanker i mit hoved og mit sind. Fast og beslutsomt. Med magt i dybet af hans øjne.

Jeg slår blikket ned. Rødmer. Han trækker mig op at stå. Tager hårdt fat i min hånd og trækker mig hen over gulvet til væggen.

Jeg skal stå op ad væggen. Det gør jeg. Han trækker mine arme op og holder dem fast, imens jeg står med ansigtet ind imod væggen. Spred dine ben. Mmmmm… Ja, sådan. Hans stemme er hæs og tyk af begær og lyst. Jeg stønner svagt imod væggen. Jeg er lidt nervøs og tripper lidt. Han hiver op i mine arme, så jeg bliver nødt til at stå på tæer.

Nu er jeg strakt helt ud og kan ikke røre mig, kun delvist flytte bagdelen, når han grådigt krammer mine balder. Hans hænder bevæger sig længere op, tager mig på brysterne og krammer dem hårdt. Jeg klynker stille, men af lyst. Han kysser min nakke og tager hårdt fat i mit hår, så jeg gisper og slipper igen.

– Bliv stående, siger han. Jeg kan høre, at han bevæger sig væk fra mig, og lidt efter lægger han noget stof for mine øjne. Han har givet mig bind for øjnene, så jeg intet kan se, kun mærke, sanse og føle hans hænder, der af og til strejfer min legelystne mis.

Jeg strækker mig kælent og spreder benene noget mere, da han pludseligt tager fat i mine hænder og strækker mine arme op. Jeg mærker et flammehav skyde op i mig. Alt er intenst og fjernt på samme tid. Det er som om, rummet bliver tåget af vores lyst.

– Du får 10 slag for at komme sent! Og du skal selv tælle, okay! Så starter vi. Er du klar? Godt. Han venter ikke på svar, men svinger pisken med susende lyd hen over mine balder.

Jeg vrider mig i chok over det første slag. Ildkugler af forunderlig sær nydelse farer igennem min krop. Jeg er hans. Han ejer mig nu. Han straffer mig for at være en uartig pige. Som slagende falder, vænner jeg mig til deres susen, der gør mere og mere ondt, som faldt det ind i huden og satte sig, for dernæst umærkeligt at forsvinde i min stønnen og vage tællen.

Pludseligt mærker jeg noget iskoldt på min krop, som kolde kys mod min hud. Jeg gisper højt, stønner åndelyst og kigger ned.

Det er lænker, der lyser skarpt og skinnende i mørket. Det føles koldt og ildevarslende. Men han ved, hvad han gør. Han ved det.

Min kærlighed til lænker, som er brændende og så forunderlig, fuld af sære hemmeligheder.

Månesygen lyser koldt og voldsomt ind ad vinduet. Værelset er tusinde skjulte skygger. Og hemmelighederne ligger flyvsk i luften. Jeg er forvandlet. Det er vi begge, som er vi en del af et dystert eventyr, ingen nogensinde har kendt til. Han bliver ved med at slå, ind til jeg klynker stille, næsten hulkende, men stadig med lyst i stemmen.

Han smider pisken fra sig. Kan ikke holde sig længere, stikker en finger op i mig, derefter en til. Jeg er drivvåd. Jeg stønner åndeløst. Og hvisker tyst, næsten uhørligt – Tag mig!

Hans hænder er overalt på mig, omkring mig og indeni. Han vender mig om, presser mig op ad væggen og kysser mig grådigt.

Falder indad mod alt det ukendte i mine dybeste tanker.

Jeg ryster, da han fører mig over gulvet tilbage til sengen. Han stryger sine hænder forsigtigt over min rystende krop. Jeg er et inferno af ild, der lyser lystent i mørket.

Han binder mine hænder til sengen, imens han kigger mig dybt og fast i øjnene. Længe og stille kærtegner han min rystende krop, inden han trænger ind i mig. Jeg kommer ikke stille, og ikke råbende. Jeg falder ind mod solens lys, i en eksplosion af tusinde spændinger, der farer igennem min hud. Som små hviskende prikker, der ligner pletter af sollys.

Væskerne driver mig mod enden, hvor alle rammer sprænges. Jeg sprænges i en lysende hvirvel af dyd liderlighed, der driver mig til vanvid ud over alle grænser. Jeg kommer.

Men han forsætter sit ridt som en hvirvlende storm henover mig, som vil han nå hver en krog af min sjæl og min krop. Tage mig imens jeg ligger bundet og hjælpeløs i hans magt. Min vilje er hans lyst. Jeg er af ubestemmelig flydende kraft i varme strømme, som smelter jeg i et med hans salte hud og hans tætte ånde, som puster sløvt og heftigt samtidigt.

Det er hårdt! Det er brutalt. Det er brændende spor han sætter. Vi sætter…

Jeg er lyst, jeg er smerte. Det skifter lydløst og veksler mellem de to ting: Lyst og smerte.

Jeg prøver kraftesløst at stritte imod. Men jeg kan ikke røre mig, kun følge med hans bevægelser.

Så aftager stormen langsomt og stille, med tyste prustende åndedrag imod min hud. Han smiler, kigger ind i mine øjne med den blå flamme dansende i hans øjne, som vil han kigge tværs igennem mig.

Han lægger sig stønnende og veltilfreds ved siden af mig, imens jeg stadig er bundet.

Jeg smiler i mørket, vrider min krop og puster i hans øre.

– Det var dejligt, hvisker jeg.

– Åh ja… Det var skønt at tage dig under behandling, at nyde din krop, din hengivne underkastelse. Han vender sig om og smiler frækt til mig med et glimt i øjet. Et glimt af lyst og glæde og noget andet ubestemmeligt.

Han rejser sig og binder mine arme op. Jeg sukker lettet. Men han tager ikke manchetterne af, han lirker dem fast til mit halsbånd, så jeg må sove sådan. Så ved han, hvor han har mig. Det tænder mig et eller andet sted. Men jeg ved ikke hvorfor, og hvad det kommer af. Det er bare som en urgammel hemmelighed i mig.

Næste morgen skal han hjem. Jeg tænker og håber på, at jeg vil komme til at se ham igen. Hans øjne er så dybe og mystiske, og det drager mig. Hele hans væsen er vindende. Jeg kan ikke styre min forunderlige brændende lyst. Men jeg lader ham kun vide alt for lidt om min betagelse. Vi snakker om løst og fast på vej ned mod banegården. Jeg kan ikke lade være med at drille ham lidt, men han sender mig bare et blik med disse lyseblå øjne, der sender varsler igennem luften om nye, forbudte nætter i fremtiden.

 

About Line

zhenzar

Se også

Slavetøsen får pik

Via internettet fandt jeg en annonce, hvor en loge på 3 mand søgte en kvinde, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.