Spring Over Orgasmekløften Med Sexlegetøj

Kvindernes orgasmer er et hot emne lige for tiden. Med flere og flere kvinder der står frem, og forklarer om hvad den såkaldte “orgasmekløft” er, er den kvindelige nydelse for alvor kommet i fokus.

Orgasmekløften beskriver det fænomen, at der er stor forskel på hvor ofte mange kvinder får orgasme, kontra hvor ofte deres mænd gør. Der er en ulighed i forhold til orgasmerne her, hvor mændene typisk kommer næsten hver gang de har sex, og kvinder sjældent gør. Hvis du hører til de kvinder der har svært ved at opnå orgasme, kan sexlegetøj måske være en god idé at prøve!

Veldesignet Nydelse

Sexlegetøj findes i alle former og afskygninger. Det er langt fra de traditionelle dildoer vi så for mange år siden, hvor sexlegetøj først begyndte at komme frem. Du finder et hav af forskellige former, farver, materialer og lignende – så der er uden tvivl også noget der passer godt til dig.

Sexlegetøj er samtidig også en kæmpe industri, hvilket har fået producenterne til for alvor at steppe up. Og det kan mærkes i kvaliteten. Vi forhandler kun sexlegetøj, der er produceret efter de højeste standarder, for både at kunne give dig en høj grad af nydelse – og sikkerhed.

Nem Vedligeholdelse

Noget af det der afskrækker folk fra at bruge sexlegetøj, er at man efter nogle gange godt kan skule til dildoen i skuffen; “huskede jeg nu at gøre den ordentlig ren? Er det hygiejnisk?”. Her er det vigtigt at du ser hvad legetøjet er lavet af. Man kan overordnet set dele sexlegetøj op i to grupper af materialer;

  • Porøse materialer; gummi, PVC, TPR, TRE
  • Ikke-porøse materialer; Glas, Metal, ABS plast, silikone

De porøse materialer har mikroskopiske fordybninger, hvor der kan gemme sig bakterier – hvor de ikke-porøse materialer ikke har. Når det kommer til vedligeholdelsen, betyder det dog ikke det store, da man altid bør vaske sit sexlegetøj efter brug. Der kan dog være stor forskel på HVORDAN du kan vaske det.

Du kan finde særligt udviklet sæbe til at vaske dit sexlegetøj, men i mange tilfælde vil en lille smule mild opvaskemiddel (for guds skyld uden parfume) også kunne klare tricket. Det vigtigste er temperaturen, du vasker det med. Glas, metal, silikone osv. kan i princippet både smides i opvaskemaskinen, og også skoldes. Det er ikke nødvendigvis tilfældet med de mere porøse materialer, så her bør du bruge lunkent vand i stedet. Og – selvom en dildo måske er til indvortes brug, så husk lige på, at de ikke nødvendigvis er 100% vandtætte – så pas på med at lægge din vibrator i blød.

Noget for alle

Sexlegetøj er en oplagt mulighed for at udforske din seksualitet sammen med din partner. Ikke mindst fordi der er noget for enhver smag. Enhver mands største frygt, er at blive “erstattet” med en vibrator i soveværelset. Denne frygt kan du komme væk fra, ved at inkludere ham, og også sørge for at finde noget legetøj til ham, så han også er en del af legen – hvilket giver mere nydelse til jer begge to!

About Line

zhenzar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.