Køreturen værd

Jeg står på gaden og venter. Jeg er iført det, du bad mig om: min bundløse bodystocking, nederdel, stiletter og WeVibe. Derudover har jeg selvsiddende strømper på og min jakke. I tasken ligger min dildo og mit halsbånd, som jeg skal tage på med det samme, jeg kommer ind i bilen. Egentligt skulle jeg have det på med det samme, men eftersom du henter mig hjemme i min hjemby, har jeg fået lov til at vente, til jeg kommer ind i bilen.

Du kommer kørende og holder ind til siden. Jeg sætter mig ind, giver dig fjernbetjeningen til WeVibe’en som aftalt og lukker døren. Jeg lyner min jakke op og tager den af. En bil kommer kørende imod os, og jeg bemærker at føreren kigger noget på mig. Han tænker nok sit. Du begynder at køre og jeg finder mit halsbånd frem og tager det på.

Da vi kommer på motorvejen, tænder du for WeVibe’en. Du prøver de forskellige rytmer og hastigheder af, inden du finder en, du synes er passende.

Du skifter indstillingerne en gang imellem under køreturen. Og du tillader dig også at stikke hånden mellem mine ben en gang imellem og presser lidt til WeVibe’en, så den rammer klitoris helt perfekt. En af de gange din hånd strejfer ned mellem mine ben, stikker du en finger eller to op i mig også. Jeg stønner højlydt ved din leg. Da du trækker fingrene ud, fører du dem op til mine læber, så jeg kan sutte dem rene.

Jeg har hånden på dit lår og min hånd strejfer også en gang imellem, jeg mærker dit lem, og jeg kan mærke, du kan lide, at jeg sutter på dine fingre.

Da vi har kørt og leget en times tid, ankommer vi til dit hus. Du holder helt tæt på døren, så jeg ikke skal gå for meget i gruset med mine luderstiletter. Du låser op og inviterer mig indenfor. Jeg træder ind og hænger min jakke på krogen. Du kommer og stiller dig bag ved mig. Du rører mine bryster og hiver dem ud af bodystockingen, så de er frit tilgængelige.

”Dit stopord er ’cirkus’. Hvis du siger ’rød’, betyder det ’stop det, du gør nu, men stop ikke legen’. Er det forstået?”

”Ja,” svarer jeg.

Du fører mig ind i stuen og trækker nederdelen af mig. Du tager igen på mine store, tunge bryster. Du fører mine hænder om bag min ryg og ned til dit lem. Jeg leger lidt med din pik og nosser gennem bukserne, mens du tager hårdt fat i mine bryster. Du stopper og tager lædermanchetterne på bordet og begynder at give mig dem på håndleddene. De er anderledes, end de andre jeg ellers har prøvet. Jeg tænker, de er gode til at binde en fast oprejst med hænderne løftet, f.eks. i loftet. Du beder mig smide stiletterne, for nu skal vi ovenpå. Vi skal op ad en meget stejl trappe med smalle trin, så for at jeg ikke skal falde, skal skoene af. Jeg takker dig for det i mit sind.

Jeg skal gå forrest. Jeg mærker det ydmygende i at gå forrest op ad trappen med dig lige i røven og mig iført min bundløse bodystocking. Men jeg kan lide det. Meget endda.

Da vi kommer op, fører du mig ind i dit legeværelse. Jeg ser mig om. Jeg nyder, hvad jeg ser og kan kun tænke på, hvor meget jeg glæder mig til at prøve de forskellige ting. Du vender mig med ryggen til vinduet og tager min ene hånd og sætter den fast til kæden i loftet. Du tager min anden hånd og sætter den fast i den anden ende af kæden.

Du beder mig sprede benene, og jeg gør med det samme, hvad jeg får besked på. Du tager WeVibe’en ud og lægger den væk. Du går lidt væk fra mig, og jeg kigger efter dig. Du finder et blindfold og binder det stramt om mine øjne. Jeg kan intet se. Herefter roder du lidt rundt. Jeg mærker et reb om maven. Du binder det og lader resterne falde ned. Lidt efter rumsterer du rundt mellem mine ben og binder noget fast. Du snakkede om et lignende scenarium i bilen, så jeg tror, det er en magic wand, du binder fast. Du sætter strøm til og tænder for den.

Da jeg mærker vibrationerne, ved jeg, jeg har ret. Du binder mine bryster med resterne af rebet, og binder dem fast til ringen i mit halsbånd. Du kommer med en gagball til mig. Endnu en ny slags, ligesom blindfolded og manchetterne. Da den sidder rigtigt i munden, binder du den stramt fast. Den er mere behagelig end min egen.

Her står jeg flot, tænker jeg. Bundet, blindet, tvangsleget med og gagget. Jeg må være et kønt syn, tænker jeg. ”Så. Nu går jeg i bad” siger du, og jeg forsøger at sige nej igennem gagballen, men det kan jeg ikke, så jeg ryster på hovedet. Jeg vil ikke efterlades her sådan. Hvad hvis der sker noget… men samtidig tænder tanken mig. Jeg hører døren lukke.

Jeg hiver lidt i kæderne, men de giver sig ikke. Jeg tænker, jeg lige så godt kan få det bedste ud af situationen, så jeg bevæger mit underliv lidt i cirkler, så wanden rammer helt rigtigt ind. Men da jeg er bange for at få orgasme uden tilladelse, rykker jeg hurtigt på mig igen. Sådan skifter jeg lidt, mens jeg stønner højlydt. Efter lidt hører, jeg tror, der er gået 5-7 minutter, hører jeg en lyd i rummet og det går op for mig, at du aldrig har forladt rummet, men jeg blot skulle tro det.

”Doh ” tænker jeg. Selvfølgelig efterlader du mig ikke sådan her første gang, vi skal lege. Det kunne jeg have sagt mig selv. Du skruer op for wanden og træder lidt væk.

Så rammer første slag mine baller. Der spreder sig en varme. Det gør ikke ondt, men varmer blot. Jeg stønner og vrider mig. Det er en blandet følelse.

Du slår mig mange gange, mens wanden kører videre på fulde drøn. Og jeg stønner højere for hvert slag. Efter lidt tid sådan, binder du mine bryster og wanden fri, for derefter at løsne mine hænder. Du fører mig hen til sengen, der står i rummet.

Her får du mig ned at ligge, og du spreder mine ben. Du finder en anden wand frem. Der går ikke længe, før jeg mærker orgasmen komme tættere, og jeg spørger, om jeg må komme. Til min lettelse siger du ja, og det udløser aftenens første orgasme.

Jeg stønner højlydt, piber og ynker, som jeg plejer under en orgasme. Men du stopper ikke. Du fortsætter og en ny orgasme kommer rullende. Mere kraftig end før. du skruer op for wanden og jeg begynder at skrige. Du skruer igen op for wanden, og jeg skriger endnu højere, da næste orgasme rammer. Sådan bliver du ved, mens du fingerknepper mig en gang imellem… Jeg har aldrig skreget før, men jeg kunne slet ikke lade vær, så kraftig og fantastisk var det. Jeg når et punkt, hvor jeg er lige ved at bede dig stoppe, men jeg vil se, om jeg kan holde til mere. Du fortsætter lidt endnu, men stopper så af dig selv. Måske fornemmer du, at jeg næsten ikke kan holde til mere.

Du beder mig rykke ind på sengen, og du lægger dig op ved siden af mig. Vi ligger og putter lidt, mens vi snakker om oplevelsen og mange andre ting. Du tager blindfoldet af mig og viser mig bl.a. sikkerhedsfidusen, da du havde mig spændt fast. Du beder mig vende mig om på maven, og du prøver nogle forskellige piske og floggere af på mig. Nogle kan jeg rigtig godt lide, andre kan jeg bestemt ikke lide. Jeg stønner ved dem, jeg godt kan lide, og råber ”av”, ”stop” og ”nej” ved dem, der gør ondt, mens jeg flytter på mig.

”Kom, vi skal ned og have noget at drikke”, siger du så. Vi går nedenunder og får et glas cola, mens vi snakker. På et tidspunkt tager du manchetterne af mig. Jeg spørger efter lidt tid, om vi ikke skal lege videre. Du siger, jeg kan begynde at lege med din pik.

Jeg åbner dine bukser og gør anstalter til, at ville hive dem og underhylerne af dig, så du løfter røven, så jeg kan komme til. Din pik er meget våd, og dette nævner jeg. Jeg får besked på, at jeg bare kan putte den i munden. Efter lidt tøven, gør jeg det. Jeg leger med både mund og hånd og giver dig et dejligt blowjob. Jeg kigger op på dig og kan se, du nyder det, så jeg fortsætter. Efter lidt tid bliver jeg for liderlig og spørger, om vi ikke skal gå ovenpå igen. Du siger jo, men at vi tager dildoen med denne gang.

Jeg finder dildoen frem i tasken og vi går ovenpå ligesom før. du beder mig lægge mig på ryggen på sengen og tage min bodystocking af. Jeg gør uden tøven, hvad jeg får besked på. Du finder wanden frem fra før og begynder at lege lige så stille med den på min klit. Du tager dildoen og putter den op i min fisse og knepper mig lidt med den, mens wanden kører videre. Jeg stønner og nyder det hele, det er så lækkert, så frækt, så fantastisk.

Efter lidt dildoknepperi på denne måde og flere orgasmer, lægger du dildoen og wanden væk. Du putter nu fingrene op i mig og fingerknepper mig, jeg stopper dig, da jeg kan mærke, jeg er ved at sprøjte. Men du er tilsyneladende ligeglad og fortsætter bare. Jeg prøver at undgå at sprøjte, men jeg kan godt mærke, at det løb er kørt – du er insisterende, så jeg giver bare efter og lader det ske. Nu er du advaret.

Da du bliver træt stopper du og lægger dig op ved siden af mig igen. Jeg putter mig ind til dig og spørger forsigtigt, om jeg sprøjtede. Du svarer ”Ja, det gjorde du. To gange”. Jeg undskylder, men får at vide, at der ikke er noget at undskylde for. Du vidste, hvad du gjorde og desuden er der et laklagen under lagnet, så no harm done.

Vi ligger og snakker lidt. Vi snakker om kvælning og du begynder prompte at kvæle mig. Jeg bliver lidt bange – ikke for dig, men for ikke at kunne få luft, men jeg kan lide det.

Vi går igen ned for at drikke lidt cola og få os en snak. Efter 20 minutters snak er tiden inde til, at du skal køre mig hjem. Du tager dine bukser på igen, og jeg skifter tøj, så jeg har noget mere behageligt tøj på til hjemturen, og du kører mig hjem. Træt og glad.

Det er først dagen efter, jeg kommer i tanke om, at jeg nok ikke skulle have siddet i sofaen, men i stedet have siddet på gulvet. Men det glemte jeg, og du sagde ikke noget til det. Men det må jeg hellere huske til næste gang. 

About Uartigprinsesse

Uartigprinsesse

Se også

Søndag med mistress

Det var søndag og den ugentlige dag for hans træningskamp. Han var nu meget pæn …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *